Reservation af hvalpe

En hvalp er ikke noget man bestiller ved et "klik" på computeren, eller ved at sende en sms. Det kræver nøje overvejelser, og bør snakkes igennem med hele familien.

Hér kræver det en god dialog mellem opdrætter (mig) og hvalpekøber (dig/jer). Den får vi IKKE via sms, men via mail og/eller et telefonpokald, med efter følgende besøg her og godkendelse som hvalpekøber. 

Før I køber hvalp er der nogle ting I bør overveje grundig. 

  • Har I tid og overskud til en hvalp - tænk på hvor meget børnene kræver.
  • Størrelsen - Landseeren er en stor hund der kræver sin plads.
  • Pelspleje - Stor hund meget pels. Er I parate til at børste hund 1 gange i ugen og daglig i fældningsperioder, evt. et bad når det er tiltrængt.
  • Ferie - Skal hunden med eller hvem skal passe den.
  • Økonomi - Forsikring, vacciner, dyrlæge besøg, træning, foder, diverse udstyr. Det koster penge at holde hund. 

Lidt om mine forventninger til jer som hvalpekøber. 

  • I har sat jer ind i racen og overvejet grundig om Landseeren er noget for jer. Det er en stor race der kræver sin plads, både fysisk og mentalt.
  • Fodring. - Det er vigtigt at fodre med et kvalitets foder, da et dårligt/forkert foder kan være årsag til mere og mindre alvorlige sygdomme. Nogen tror fejlagtigt at en tung hvalp også bliver en sund og stor hvalp/hund. Det er vigtigt at hvalpen vokser langsomt og får tid til at udvikle sig korrekt.Vi vil sammen tage en snak om korrekt fodring og valg af foder.
  • Socialisering og træning. - Meld dig/jer til et hvalpemotivations hold og efterfølgene lydigheds kursus for unghunde. Det er vigtigt for hvalpen at komme ud og opleve verdenen. Men det er mindst lige så vigtigt, at du lærer at forstå og læse din hunds sprog, Og den lærer at forstå dig. Det vil komme jer til stor gavn senere.
  • Jeg håber og forventer at du/I har lyst til at bevare kontakten, og fortælle hvordan det går. Jeg vil rigtig gerne informeres om eventuel sygdom, også hvis det kun er mistanke.
  • I er interesseret i at have et langt godt samarbejde de næste måske 10-12år 

At købe hvalp er som sagt ikke noget man gør ved et "klik" på computeren. Lad os finder en dag, du/I kan komme på besøg, hvor vi kan se hinanden i øjnene og I kan møde hundene. Her får vi muligheden for at lære hinanden lidt bedre at kende. Vi vil blandt andet få en snak om, hvad du/I kan tilbyde en landseer. Hvilke krav og betingelser jeg stiller til jer som hvalpekøbere. I har sikkert også nogle forventninger til mig som opdrætter. Hvis kemien og mavefornemmelsen passer sammen kan du/I herefter få mulighed for at blive skrevet op til reservation af hvalp. I bund og grund er det, at købe hvalp en tillidssag og fremtidig samarbejde. 

Når hvalpene er født, forventer jeg at du/I kommer på besøg mindst 2 gange, foruden afhentning, så vi kan finde den rigtige hvalp til dig/jer.

Del siden